COUNTERS TRIO

Billede af Lars, guitarist og korsanger i Counters
LARS  – GUITAR OG SANG

Lars har spillet i danseorkestre i 25 år og har derudover også optrådt i mange andre musikalske sammenhænge…

Han kan li’ at fyre den af i Grand Prix numre, som f.eks. Sig det’ løgn”og “Tænder på dig”. Desuden synger han duet med Isabella i “Marvin Gaye”.

Lars kan også levere den følsomme ballade med indlagt solo. Så er I klar på den følsomme solo – så får I soloer, der er enten improviserede eller så tæt på originalen som overhovedet muligt.

Udover at være en del af Counters arbejder Lars også som professionel lydtekniker, og han bor med sin familie i Silkeborg.

Billede af Isabella, sanger i Counters
Isabella – sangerinde og kor

Isabella er sangerinde i Counters, og hun elsker at folde sin vokal ud til alt fra Tina Turner, Ray Dee Ohh, Dodo & The Dodos, Duffy og mange, mange flere.

Hun har bl.a. gået til klaverundervisning og kirkekor i det meste af sin barndom og ungdom, og i 2010 deltog hun i sangkonkurrencen “Talent Vejle”, som hun vandt. At synge er en stor del af Isabellas liv. 

Udover at være sangerinde i Counters, så er Isabella til sommer 2018 færdiguddannet kandidat ved Syddansk Universitet. Hun bor til daglig i Vejle med sin mand.

Billede af Søren, keyboardspiller i Counters
SØREN – KEYBOARD OG SANG

Søren er Counters’ ankermand bag tangenterne og står dermed for de store flotte stryger- og blæserarrangementer på keyboard.

Søren spænder også vidt sangmæssigt. På repertoiret har han en række numre, som spænder fra Brenda Lee over Bamse til Thomas Helmig – og alt bliver leveret med stor overbevisning. Søren nyder også at lægge fede riff og figurer til sangene. I hele taget gør Søren en dyd ud af, at musikken bliver så fyldig og spændende som overhovedet muligt.

Søren har mange års erfaring som musiker, og er også den der har styr på kalenderen og kontakten til kunder og bookere.